Kaptajn Skrald
“Kaptajn Skrald” er hvad der sker, når du blander bedrevidenhed, selvdestruktion, narcissisme og selvværdsproblemer.
too late
Opdager altid for sent
bilen mangler bremser
kører allerede 120
kan ikke at springe ud
ånder langsomt ind
ud kommer løsningen
træder sømmet i bund
alt jeg har er håb
om murens uvirkelighed
eller en hurtig slutning
så jeg ikke skal fortsætte
lammet af mine beslutninger
nakomani
Jeg er en nostalginarkoman
der hiver efter der næste
passerede fix
fremtiden flyder frit
fortiden er fast
jeg kigger tilbage
En af uendelige metoder
Af erindringseskapisme
jeg afhænger af
tungt
Svært at holde distancen
dine magnetpupiller
trækker utrætteligt i mit metalsind
der har travlt med at tænke
hvad den næste katastrofe er
hvis det ikke dukker op selv
plejer den altid at skabe en selv
så den har en pseudoundskyldning
ikke at give efter
magnetismen
Guddommelig adblock
Gud har forvandlet sig
til et celestisk reklameskilt
der prædiker stædigt
guddommelige tilbud
"Bliv fri for sorg"
“Uendelig lykke"
“Himmelsk ekstase"
“Lev forevigt"
“Med dem du elskede"
“Alt du nu skal"
“Blidt at kysse"
“Det forbigående"
“Lyntog"
min tur
Når timeglasset tier
og gud svæver ned
for at hente min dødelige krop
vil jeg stå klar smilende
hilser med spidse albuer
får ham til at bide kantstenen
så jeg kan trampe hans nakke
langt ned i den jordiske rendesten
griner mens hans djævelske tænder
splintrer til atomer under min sål
guds nakke lige så gennemknækket
som min katatoniske menneskelighed
der har siddet som magtesløs vidne
til alt hans absurde pis
mod det uendelige
Er det sådan her jeg er nu
et gammelt stykke legetøj
som for længst er smid ud
leder efter det famøse sted
"The Island of misfit toys"
tror ikke det findes for mig
Når jeg kigger på de andre
ser jeg også forladt legetøj
nogen har dog lært at lyve
om at de ikke føler slidet
de har måtte gennemgå
avmitbryst
Emotionelle analfabeter
render rundt med deres
uvidende naivitet
forsøger at begrave ting
gummiskovle
mod betonjord
de kigger væk
hvad nytter det
kniv er kniv
bryst eller ryg
smerten er ligeglad
jeg sidder smilende
kigger på mennesker
med stålskygger
mens jeg forsøger
hive kniven fra brystet
jernsmag
Kig mig i øjnene når jeg taler
fokuser på de sorte huller
lyt
synger om sandheder
selv jeg ikke kender
stol ikke på munden
forråder gang på gang
prøver at holde min kæft
bider mig selv i hånden
blodet er ærligt
røde ord lyver
trappehunden
Aprilsolen er kommet
men dens kolde stråler
har ingen effekt
mit hjerte optøede
tilbage i januar
hvor Skaløe i takt
med hans decibel
tog min frosne krop
til nepals varme
glasskår
Det knuste spejl på Nørrebro
viser et splittet billede
af et samlet liv
lige nu er det itu
kig mellem brostenene
se de glasskår
der forsvandt i tiden
Har du tid til at samle dem op?
Skabe orden ud fra stumperne?
så vil du se tabte illustrationer
verdenen som den var
helt ens men forskellig
spejlet er det samme
revnerne er nye
gyldent
Når gyldne monumenter smuldrer
så må jeg gå
blandt de idealiserede rester
se på mens
de forgyldte murbrokker
langsomt bliver
vasket rene af ærlig regn
viser sande billeder
af falske idoler
alt tilbage af guddommelighed
de gyldne vandpytter
der langsomt fordamper i solen
Achilleus 1.1
Man skulle tror efter alt
ville jeg komme ud
bare lidt mere menneskelig
minderne fungerer mere
som en dehumaniserende
kollektion af mentale ar
minder mig om achilleus
min glasmenneskelighed
der gør al styrken
absurd
lilla
Mine gnistende bølger
følger ingen logik
kender ingen ansigter
raser over enhver
der står i deres vej
bliv i havn
lad liden brænde ud
Når mit emotionelle flammehav
drukner mine ambitioner
sætter ild til mine drømme
kæntrer mit humør
forkuller mine idéer
så lad mit skib synke
så lad mig brænde
genopstå
Jeg føler mig mest levende
På de dødes dag
For det gør mig
Fantastisk nostalgisk
At kigge på dem vandre
Fra det ene til det andet
Deres accepterende fald
Ned
For mig til at indse
Hvor taknemmelig
Jeg er for dig
Og at du
Trak mig
Op
daddy's cigs
k.
Hvad med dine venner?
Jeg er ligeglad
Hvad med din familie?
Jeg er ligeglad
Hvad med dine drømme?
De er forsvundet
Hvad med dine tanker?
De vil forsvinde
Hvad med dine løfter?
De har igen mening
Hvad med dit liv?
Det har igen mening
Hvad er grunden?
Grunden?
ok.
Når jeg tænker over tiden der går
stopper den pludseligt op
lader mig udforske
dens tidsløse rejse
gennem de mennesker jeg kender
gennem de steder jeg har været
gennem de minder jeg har dannet
hvorfor jeg er den som jeg er
hvorfor jeg ser Nørrebro som hjem
hvorfor jeg ikke er ligeglad
et livslangt eventyr
jeg stadig lever
giver mig grund til at forsætte
Når jeg tænker over tiden der går
solene
På paradisets strand
soler jeg mig med
uendeligt mange sole
til jeg føler mig tabt
i deres dystre glaståger
føler mig et med alle
sandkorn der ser med
mens mit ego skrumper
samtidigt med min jord
Sætter mig tilrette
i den intergalaktiske
tropiske bambusstol
nyder vinden i håret
mens jeg svæver gennem
alt der var er og kommer
pseudo
Jeg bader i mørket
for at rense de små
tidsskabte rifter der
dækker mig til som
et tæppe af væv
der minder om
en dårlig copi
af Polloks malerier
hvis abstrakte mønstre
desparat prøver
at ligne noget
der har værdi
der bor en ung dreng i mig, som ligger og rådner
Siden jeg så mig sandt i spejlet
Har der været en indre summen
En stille mumlen der vidner klart
om et fortabt levn fra fortabt fortid
En forførende følelse mærkes
Om glemsomlighed og benægtelse
Den familiære spade trækkes frem
Endnu en grav til mentalkirkegården
Når mumlen bliver til jordskælv
Tager jeg fat i mit rumlende bryst
Splitter mine ribbens harmoni
Hører straks de melodiske skrig
En lille haand i det rødlige dyb
Fingerne stræber efter kontakt
Men berøring er anerkendelse
Der vil drukne mig i gammel gæld
Idet jeg løfter det unge kadaver
Lugter raad og smager mavesyre
Hilser skamfuldt på knægten
Der bare ville høre sin stemme
Hans tunge er væk
Hans øjne tørret ud
Kun uforståelige suk
Kan krydse hans læber
Alt jeg nu kan gøre
fortælle om en verden
fyldt med håb og liv
uden plads til ham
empatisk psykopat
Har altid haft kærlighed at give
hjertet har været gavmild
Men våde kys og rene intentioner
renser ikke mine beskidte dyder
Alt jeg rører går i fordærv
jeg er affaldets kong Midas
Reducerer mig selv til en empatisk psykopat
mine rædselfulde handlinger mister tyngde
De skibsvrag og ruiner der ligger bag mig
kan endelig flyve bort
Saa jeg ikke skal gå rundt og være nedtrykt
hver gang jeg kigger mig over skulderen.